Skip to the content

Guitar, Klassisk

Instrumentet:

Den store franske klaver-komponist Chopin skulle angiveligt have sagt at “Intet klinger så smukt som en guitar  -  det skulle da lige være to”.  Om han virkelig sagde det, finder vi nok aldrig ud af, men sandt er det, at guitaren som klassisk instrument har en intim og varieret klang og med sin dybe tone har en beroligende effekt på de, der lytter. Samtidig er det et instrument der kan bruges i masser af sammenhænge med både andre guitarer, sang og næsten alle instrumenter. Den klassiske guitar har sine rødder i det spanske, men mange komponister fra hele verden har i århundrede skrevet spændende musik for guitaren - og gør det stadig.

Undervisningen:

På klassisk guitar dykker vi ned i den klassiske guitars musik og teknik og har særligt fokus på klang, frasering og teknik. Uanset om du allerede har spillet klassisk guitar, andre former for guitar eller er fuldstændig nybegynder finder vi noget musik der passer til niveau og interesse. Fokus vil være på nodelæsning og klassisk guitarteknik, men vi kigger selvfølgelig også lidt på akkorder og andre genrer, hvis det har interesse.

Det anbefales at vælge 25 minutters lektioner. 

Der vil blive arrangeret sammenspil med andre af musikskolens elever på tværs af instrumentgrupper.

OBS Tilbydes i Kulturstationen og Stensballe også som To generationer-fag, hvor du kan lære at spille sammen med din mor, far eller bedsteforælder. Læs mere HER

Alder:
Du kan gå til guitar fra omkring 2. klasse. Yngre elever kan evt. starte på ukulele, som minder om guitaren men er noget mindre og har færre strenge. 

Guitar-starter (2.- 7. kl.):
Skal du starte på guitar er vores guitar-starterhold lige noget for dig!
På holdene er I 4-6 elever, der lærer at spille i fællesskab. Det er både sjovt, hyggeligt og inspirerende at lære at spille sammen med andre.
På starter-holdene får du mere tid til en mindre pris. Se mere om vores guitar-starterhold her.

Lærer: Kristian Lager og Per Zeeberg

Undervisningssted: Kulturstationen og Stensballe

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld

Guitar, Klassisk
Sæson 2024/25
PRIS


Pr rate*
20 min solo
560,- kr
25 min solo695,- kr
25 min solo - for elever over 25 år960,- kr
To generationer815,- kr
Instrumentstarter325,- kr
Hold325,- kr
* 8 rater pr skoleår (september-april)
Opkrævning kommer i E-boks til betaling d. 1. i måneden.

Læs om mulighed for delvis friplads