Sæson 2024/25
PRIS
Pr rate* | |
20 min solo | 560,- kr |
25 min solo | 695,- kr |
25 min solo - for elever over 25 år | 960,- kr |
To generationer | 815,- kr |
Instrumentstarter | 325,- kr |
Hold | 325,- kr |
* 8 rater pr skoleår (september-april)
Opkrævning kommer i E-boks til betaling d. 1. i måneden.
Opkrævning kommer i E-boks til betaling d. 1. i måneden.
Læs om mulighed for delvis friplads
Violin
Instrumentet:
Violinen svarer til sopranstemmen i et kor, hvor bratschen, celloen og kontrabassen svarer til hhv. alt- tenor- og basstemmerne. Hvis men holder af de varme, lyse klange i netop dette stemmeleje, kan det anbefales at spille violin. Violinen tager tid at lære at spille så det er vigtigt at øve sig regelmæssigt og bringe en god portion tålmodighed med sig, når man vælger netop dette instrument. Men så kommer belønningen også helt sikkert, så snart man bliver i stand til spille dejlig musik- både alene og sammen med andre.
Soloundervisning er minimum 25 minutter om ugen, da violinen både skal pakkes ud og stemmes, og der skal justeres på, hvordan eleven holder violin og bue hele tiden.
Sammenspil:
Violinen er ét af de instrumenter, som er yderst velegnede til sammenspil. Faktisk lyder det bedre, jo flere der spiller sammen.
Vi tilstræber at man deltager i sammenspil så hurtigt som muligt.
Er du på dine første år med violinspil, vil du som regel blive tilbudt at deltage i fællestimer sammen med andre violinelever på samme niveau.
Senere kan du efter aftale med din lærer komme med i Horsens Strygerne, som øver onsdage. Der er tre forskellige niveauer kan man deltage på. Din lærer kan fortælle dig, hvad du skal kunne for at komme med på de forskellige niveauer.
Det er gratis at gå til sammenspil, når man går til violin.
Alder:
Fra ca 6 år / 1. klasse og op
Fra 3 år og op kan man melde sig til Suzuki-Violin.
Sted:
Kulturstationen
Violin-/Bratsch-starter
Skal du lære at spille violin/bratsch er vores starterhold lige noget for dig!
På holdene er I op til 6 elever, der lærer at spille i fællesskab. Det er både sjovt, hyggeligt og inspirerende at lære at spille sammen med andre.
På starter-holdene får du mere tid til en mindre pris. Se mere om vores Violin-starter (0.-2. kl) og Bratch-starter (3.-5. kl.)
Efter et år på starterholdet kan man vælge at skifte instrument fra violin til bratsch eller omvendt.
Andet:
Violinen skal passe i størrelse, så man lærer at spille på et lille instrument, og skifter så ud efterhånden, som man vokser. Det anbefales at leje instrumentet af musikskolen, da de yngste kommer til at skifte til større instrument 3-4 gange, og musikskolen udlejer gode kvalitetsinstrumenter samt står for vedligeholdelsen.
Tilbydes også som To generationer-fag for elever fra 1. klasse med mor, far eller bedsteforælder. Læs mere HER
Tilmeld
Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte os, for at få råd i forhold til valg af fag. Du kan også bruge supersøgeren øverst på denne side til at fremsøge mulige tilbud i forhold til alder og ønsket undervisningssted.
Ring til kontoret på telefon 76 29 31 05