Skip to the content

DanseBALLADEN - Danseworkshop i uge 26 for 10-15 år

26. juni 2023 - kl. 10:00 til 15:00

Kan du lide at danse, selv finde på trin og optræde for et publikum? Så er denne uge lige noget for dig!
Vi skal nemlig lave en danseforestilling på bare 4 dage! - og den 5. dag opfører vi den i Jysk Musikteater i Silkeborg, hvor andre DanseBALLADEN-grupper også kommer.
Du skal sammen med en professionel koreograf selv være med til at lave koreografien. Det bliver hårdt men mega sjovt og udfordrende. Vi arbejder med moderne dans, improvisation og kreativ dans!  - Og du behøver ikke nødvendigvis at have en masse danseerfaring.                                                                                    
Vi danser fra kl. 10-15 mandag til torsdag. 
Fredag. kl. 10-19 er vi i Jysk Musikteater, Silkeborg. Kl. 17 til ca. 18 er der forestilling i Jysk Musikteater, og her kan du invitere dine forældre og søskende.    

Så er du 10-15 år og har lyst til en spændende uge med masser af dans og ikke mindst møde nye venner, så skynd dig at tilmelde dig!
Vi glæder os til at danse med dig!
  • Tøj: t-shirt/gamacher/træningstøj og håret opsat.
  • Undervisere: Pavel Herrera Duquesne tlf: 30110318
  • Tid og sted: Uge 26 (mandag d. 26. juni-fredag d. 30. juni) Man-tors kl. 10-15 i Gymnastiksal Øst, Kulturstationen, Skolegade 7-9, 8700 Horsens. Fredag: kl. 10-19 i Jysk Musikteater, Silkeborg.
  • Forestilling: i Jysk Musikteater, Silkeborg fredag kl. 17 – ca. 18 med alle DanseBALLADEN-grupper – forældre og søskende er velkommen! Gratis billetter til forestillingen kan bestilles på: https://jmts.dk/program/danseballaden/
  • Transport fredag: Vi kører i bus sammen fra Horsens, men hjemtransport står man selv for.
  • Husk en god madpakke og en vandflaske :-)
  • VIGTIGT! Du skal kunne komme HVER DAG i uge 26.
  • Pris: 550 kr. (+billetgebyr 5 kr.) Prisen inkluderer en DanseBALLADEN T-shirt
SENEST tirsdag d. 9. juni

OBS hvis du skal tilmelde flere deltagere: du kan kun tilmelde én deltager ad gangen