Skip to the content

Trompet-starter (2.-4. kl.)

Skal du starte på trompet er vores trompet-starterhold lige noget for dig!
På holdene er I op til 6 elever, der lærer at spille i fællesskab. Det er både sjovt, hyggeligt og inspirerende at lære at spille sammen med andre.
På starter-holdene får du mere tid til en mindre pris. 

Hvis der ikke umiddelbart er et hold, der passer til dig, kan du stadig melde dig til trompet på hold. Tilmeld dig via denne side og vælg ”hold”, så ser vi om vi kan sammensætte et hold til dig


Instrumentet:
Trompeten er et af de sejeste instrumenter man kan spille på. Det er let at have med rundt, og når man spiller på det, er man ikke i tvivl om, hvor lyden kommer fra. Alle de flotte helte temaer i film, bliver spillet på trompeten. Det kunne være et Supermand- James Bond- eller Rocky-tema! En trompet har en meget flot klang, og kan få folk til at danse og smile og synes livet er fedt, - bare ved at spille en melodi. Man kan spille alt slags musik på en trompet. Film musik, rock musik, funk musik, jazz, klassisk, ja! Faktisk det hele.

Du kan leje en trompet gennem musikskolen. Det første år på starterhold lejer man instrumentet til ½ pris.

Undervisningen:
Når vi spiller trompet i Musikskolen, lærer man først små melodier. Vi lærer hvordan man læser noder og rytmer, og hvordan man improviserer og spiller med andre mennesker. Man lærer at lytte til andre og hvordan man fylder sine lunger med dejlig ren luft. Det skal man nemlig bruge en del af, for at kunne fyre den virkelig af på trompeten.



Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld

Trompet-starter (2.-4. kl.)
Sæson 2024/25
PRIS


Pr rate*
Hold325,- kr
* 8 rater pr skoleår (september-april)
Opkrævning kommer i E-boks til betaling d. 1. i måneden

Læs om mulighed for delvis friplads