Skip to the content

Klaver-starter (4 år-4. kl.)

Skal du starte på klaver er vores Klaver-starterhold lige noget for dig!
På holdene er I op til 6 elever, der lærer at spille i fællesskab. Det er både sjovt, hyggeligt og inspirerende at lære at spille sammen med andre.
På starter-holdene får du mere tid til en mindre pris. 

Hvis der ikke umiddelbart er et hold, der passer til dig, kan du stadig melde dig til klaver på hold. Tilmeld dig via denne side og vælg ”hold”, så ser vi om vi kan sammensætte et hold til dig

Instrumentet:
Klaveret (og keyboard) hører til familien af tangent-instrumenter. Der er i tidens løb komponeret uendeligt meget musik for klaver. Det skyldes bl.a., at man på klaveret kan skabe en musikalsk helhed uden hjælp af andre instrumenter og derfor fungerer klaveret rigtig godt som soloinstrument. Klaveret er også meget brugt til at ledsage andre instrumenter og indgå i sammenspil. Det skyldes bl.a., at man kan spille mange noder på én gang på klaveret, og det derfor er ideelt til at spille akkorder i forskellige rytmer og figurer.

Undervisningen:
Undervisningen er tilrettelagt efter alder og niveau med udgangspunkt i forskellige sange eller stykker, hvor der arbejdes med bl.a. nodelære, rytmer, fingersætning og almen forståelse af klaveret. Der arbejdes med et blandet musikalsk repertoire. 

Anbefalinger:
For at gå til klaver er det nødvendigt, at du har adgang til et velfungerende klaver. Du kan også bruge et el-piano med vægtede tangenter, nodestativ og pedal. Hvis du hjemme skal øve dig på et keyboard, vil det måske være en overvejelse værd, om du skal melde dig til keyboard i stedet. Tag en snak med din lærer om det. Når du går til klaver, skal du helst øve dig hver dag, så instrumentet bliver en del af din dagligdag.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld

Klaver-starter (4 år-4. kl.)
Sæson 2023/24
PRIS


Pr rate*
Instrumentstarter600,- kr
Opstartsgebyr én gang pr. sæson
60,- kr
* En rate svarer til 9 ugers undervisning
Opkrævning kommer i E-boks til betaling:

Rate 1: 1. oktober 2023
Rate 2: 1. december 2023
Rate 3: 1. februar 2024
Rate 4: 1. april 2024

Læs om mulighed for delvis friplads